Videre til indhold | Videre til menunavigation

Ejendomsforvaltning

KU-KUA refleksion

Universitets- og bygningsstyrelsen forvalter og administrerer statens ejendomme til uddannelse og forskning.

Vores rolle som ejendomsforvalter er at skabe fysiske rammer, som gør, at vores lejere - universiteterne og andre læringsinstitutioner - kan levere forskning og undervisning i verdensklasse.

Opgavetyper

Vi håndterer alle typer opgaver på ejendomsområdet. Fra løsningsforslag på brugerbehov til indgåelse af lejekontrakter og køb og salg af fast ejendom. Fra bygningsforsikringer og lejereguleringer til påklage af ejendomsvurderinger, udmatrikuleringer og lokalplanhøringer. Og meget mere.

Vi kombinerer vores forvaltnings- og administrationskompetencer med styrelsens øvrige kompetencer for at give vores lejere og brugere de bedste bygningsmæssige løsninger.

Vores lejere

Universitets- og Bygningsstyrelsen forvalter og administrerer ejendomme for Danmarks otte universiteter, for de videregående uddannelser der hører under Kulturministeriet, og for en række institutioner under Undervisningsministeriet, heriblandt gymnasierne.

Vi ejer ejendomme med et samlet bygningsareal på ca. 2,0 mio. m2. Desuden har vi ansvaret for administration af ejendomme med et samlet bygningsareal på ca. 1,8 mio. m2.

Universitets- og Bygningsstyrelsen forvalter og administrerer med andre ord i alt ca. 3,8 mio. m2 - hvilket svarer til 28 DR-Byer eller ca. 25.000 standard parcelhuse.

Vidste du

Universitets- og Bygningsstyrelsen forvalter og administrerer ca. 3,8 mio. m2 bygningsareal. Det svarer til 28 DR-Byer eller ca. 25.000 standard parcelhuse.

Sidst opdateret 31.05.2010 kl. 11.51
Til toppen

Kontaktinformation

Ulrik Abild Udlejningschef Telefon: 3395 1246 E-mail: