Videre til indhold | Videre til menunavigation

Energi og bæredygtighed

solcelleanlæg

En bæredygtig bygning opfylder både krav og ønsker i nuet og rummer en fleksibilitet, der fremtidssikrer dens anvendelse. Styrelsen har fokus på bæredygtighed og energi i hver eneste byggesag.

Et bæredygtigt byggeri er en balance og synergi mellem de tre dimensioner inden for bæredygtighed: den sociale-, den økonomiske- og den miljømæssige bæredygtighed.

Den sociale bæredygtighed omfatter selve anvendelsen af bygningen, f.eks. brugernes opfattelse af funktionalitet, trivsel og forholdet til omgivelserne.

Den økonomiske bæredygtighed sikrer at byggeriet i hele sin levetid er i økonomisk balance.

Den miljømæssige bæredygtighed dækker bygningens forbrug af ressourcer, udledning af affald og emissioner til jord, luft og vand samt dens påvirkning på miljø, klima og sundhed.

En bygnings bæredygtighed kan aflæses i evnen til at sammentænke løsninger inden for teknisk optimering med anvendelsen af bygningen og en fremtidssikret evne til forandring og fornyelse. Løsningen skal tilgodese hele bygningens livscyklus fra opførelse over drift til nedrivning og bortskaffelse.

Fokus på energi og CO2

De politiske målsætninger både i Danmark og internationalt er at stoppe eller begrænse CO2-udledningen fra fossile brændstoffer til energiforsyning af bygninger.

Vi har derfor særligt fokus på energi og CO2 - både i vores konkrete byggesager og strategisk for vores samlede bygningsmasse.

 

Diagram ØSM2

Dialog og samarbejde

Alle tiltag vedrørende energi og bæredygtighed foregår i tæt samarbejde med universiteterne.

Målet er at reducere energiforbruget og skabe de bedste bæredygtige rammer for universitetets brugere.

Sidst opdateret 31.05.2010 kl. 11.51
Til toppen

Kontaktinformation

Liv Kartvedt Lyskjær Arkitekt Telefon: 3395 1309 E-mail:
Jens Rømer Olsen Chefkonsulent Telefon: 3395 1251 E-mail: