Udviklingsprojekter
Målet om universiteter i verdensklasse forudsætter, at vi udvikler os løbende. Her kan du læse om nogle af vores udviklingsprojekter.
Gode fysiske rammer er grundlaget for en inspirerende og spændende dagligdag for studerende og undervisere på universiteterne.
I Universitets- og Bygningsstyrelsen arbejder vi hele tiden med at udvikle og nytænke de fysiske rammer på universiteterne.
Formålet med udviklingsarbejdet er at udvikle nye processer, produkter og samlede koncepter for byggeri. Udviklingsprojekterne bliver til i tæt samarbejde med vores byggeopgaver og med byggebranchen i Danmark.
Udviklingsprojekter resulterer ofte i nye krav og idéer til vores byggerier, og resultaterne bliver stillet til rådighed for andre interesserede. Vi har fokus på energi og bæredygtighed, og arbejder aktivt med planlægning og udvikling af universitetsbyggeriet.


