Finansiering af forskning og uddannelse
Universiteternes aktiviteter inden for forskning og uddannelse finansieres gennem taxametertilskud til uddannelse, basismidler til forskning, forskningsmidler fra forskningsråd, fonde etc. og midler til forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Universiteterne finansieres hovedsageligt af midler fra
følgende fire kanaler
Bevillinger til uddannelse
Uddannelsesbevillinger består hovedsageligt af
taxametertilskud. Universitetet får en fast bevilling for hver
studerende, der består eksamen. Eksamenerne opgøres ECTS-værdier der
tælles sammen og omregnes til årsstuderende (STÅ). Taxametersystemet
tildeler bevillinger pr. STÅ ud fra de enkelte uddannelses takstmæssige
indplacering. Derudover modtager universiteterne den såkaldte
færdiggørelsesbonus samt tilskud til udvekslingsstuderende.
Basismidler til forskning
Basismidlerne går til løbende gennemførelse af institutionernes
grundlæggende forskningsaktiviteter. Basismidlerne udgør
grundstammen i de ressourcer, som universiteterne har til rådighed til
forskningsaktivitet.
Konkurrenceudsatte forskningsbevillinger
Forskningsmidler der bliver udsat i konkurrence stammer typisk fra
forskningsråd, fonde etc. De er ofte knyttet til specifikke
forskningsprogrammer/projekter. Bevillingerne er typisk tidsbegrænsede
og kræver at universiteterne ansøger aktivt om midlerne.
Forskningsbaserede myndighedsbetjening
Universiteterne udfører konkrete opgaver for de øvrige ministerier på grundlag af aftaler mellem det enkelte fagministerium og universitetet. Fagministeriernes bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening fremgår af finansloven.
Statsligt tilskud til universiteterne
Det er fastsat i universitetsloven, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling yder tilskud til universiteternes uddannelses-, forsknings- og formidlingsaktiviter. Tilskuddet fastlægges hvert år på finansloven.


