Videre til indhold | Videre til menunavigation

Universitetsevalueringen i 2009

Panel 20090002_web

Videnskabsministeren har igangsat en uafhængig evaluering på universitetsområdet, der bliver gennemført i 2009

Som opfølgning på universitetssammenlægningerne og for at sikre en fortsat god udvikling for de danske universiteter, har Videnskabsministeren igangsat en evaluering på universitetsområdet.

Videnskabsministeren har udpeget et internationalt ekspertpanel, der uafhængigt organiserer og gennemfører evalueringen.

Fem hovedområder

Evalueringen fokuserer på fem hovedområder:

  • Opfyldelse af formålene for sammenlægningerne af universiteter og sektorforskningsinstitutioner i 2007
  • Medbestemmelse for de ansatte og de studerende
  • Den frie akademiske debat
  • Forskningsfrihed
  • Frihedsgrader

Evalueringen blev igangsat i efteråret 2008 og slutter inden udgangen af 2009.

Panelet

Panelet får på bestilling undersøgelser udført af Videnskabsministeriet og af private konsulenter, og hører desuden de danske universiteter og andre relevante aktører på området.

Panelet sekretariatsbetjenes uafhængigt af Videnskabsministeriet.

Panelet består af: 

Agneta Bladh

Agneta Bladh er doktor i Statskundskab og har været rektor for Högskolan i Kalmar siden 2004. Hun har en baggrund som generaldirektør i Högskoleverket fra 1995-1998 og som statssekretær under den svenske undervisningsminister Thomas Östros fra 1998-2004. Agneta Bladh deltog i den netop afsluttede strukturudredning om det norske høgskole-system.

Georg Winckler

Georg Winckler er professor i økonomi og rektor ved Universität Wien. Han er frem til foråret 2009 præsident for The European University Association (EUA) såvel som for Austrian Rectors' Conference. Han har endvidere været medlem af Société Universitaire Européenne de Recherces Financiéres og af TRM-panelet under EU-Kommissionen. Siden 2004 har Georg Winckler været medlem af European Research Advisory Board.

Abrar Hasan

Abrar Hasan er konsulent inden for universitets- og højere uddannelsespolitik og er Visiting Fellow på International Institute for Educational Planning hos UNESCO i Paris. Han har tidligere været leder af Education and Training Policy Division i OECD. Dr. Abrar Hasan har deltaget i evalueringsarbejde og rådgivning i forhold til universitets- og højere uddannelsespolitik i Norge, Sverige, Irland, Grækenland, Portugal, Kroatien, Korea, Kina, Mexico og Chile. Han deltog endvidere i evalueringen af dansk universitetsuddannelsespolitik i 2004.

Elaine El-Khawas

Elaine El-Khawas er professor i uddannelsespolitik ved George Washington University. Hun har fungeret som konsulent og rådgiver for både Verdensbanken, UNESCO og OECD. Hun deltog både i evalueringen af Danmarks universitetspolitik i 2003 og i evalueringen af forskning og udviklingsarbejdet på uddannelsesområdet i Danmark i 2004.

Peter Maassen

Peter Maassen er professor ved Det Utdanningsvitenskapelige Fakultet på Universitetet i Oslo. Han er direktør for The Higher Education Development Association (HEDDA), forskningsprofessor ved Norwegian Institute for Studies in Innovation, Research and Education (NIFU-Step) og tidligere direktør for Center for Higher Education Policy Studies (CHEPS) ved University of Twente.

Evalueringsrapporten

Evalueringsrapporten blev offentliggjort 3. december 2009, kl. 11.30.

Rapporten kan hentes her: The University Evaluation 2009 – Evaluation report(pdf).

En dansk oversættelse af rapporten kan hentes her: Universitetsevalueringen 2009 (pdf).

Evalueringsrapporten er har været i høring. Du kan læse om høringen her.

Sidst opdateret 10.02.2010 15:35
Til toppen
Læs også
Kontaktinformation
Pernille Meyn Milthers Specialkonsulent Telefon: 3392 9712 E-mail:
Mette Mikkelsen Specialkonsulent Telefon: 3395 1284 E-mail: