Videnskabsministeriet inviterer til international konference om it og innovative læringsmiljøer på universiteterne
15.04.2010 KonferenceHvordan skaber vi undervisning af højeste internationale kvalitet?
De danske universiteter står over for en skærpet international
konkurrence. Attraktive studie- og læringsmiljøer er en væsentlig
konkurrenceparameter. Samspil mellem læring, teknologi og de
fysiske rammer er et vigtigt element i universiteternes
strategiske oprustning. Universiteterne skal samtidig forholde sig til
nye generationer af studerende, der stiller nye krav til anvendelse af
it i undervisningen.
Videnskabsministeriet inviterer i samarbejde med danske og
internationale eksperter til konference om it, innovation og læring på
universiteterne. Nye teknologier udfordrer de traditionelle
undervisningsformer, og åbner samtidig op for nye potentialer. På
konferencen drøfter vi, hvordan nye teknologier og de fysiske rammer
kan understøtte læring og styrke de danske universiteters position på
det internationale uddannelsesmarked. Hvordan kan nye teknologier
bidrage til at udvikle kvaliteten i undervisningen? Hvordan udfordrer
nye teknologier vores forståelse af undervisning? Hvordan kan it skabe
nye innovative undervisningsforløb på universiteterne?
Konferencens hovedtalere
• Phillip Long, Ph.D. Professor of Innovation and Educational
Technology and Founding Director, Centre for Educational Innovation and
Technology, University of Queensland, Australia.
• Renate Fruchter, Ph.D. Founding Director of Project Based Learning
Laboratory and Senior Research Engineer, Department of Civil
Engineering, Stanford University, USA.


