Videre til indhold | Videre til menunavigation

Ny adgangsbekendtgørelse

26.02.2010 Adgangsbekendtgørelse
Karnovs Lovsamling - Karnov's Collection of Danish Laws © 2005 Kristian Storgaard
Den nye adgangsbekendtgørelse - bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne - er nu offentliggjort og træder i kraft den 1. marts 2010.

Bekendtgørelsen indeholder kun to materielle ændringer, og disse vedrører forslag, som universiteterne har fremført som led i regelforenkling på uddannelsesområdet. Af hensyn til brugervenligheden har ministeriet dog valgt at udstede en helt ny bekendtgørelse i stedet for en ændringsbekendtgørelse.

Den ene ændring i § 8, stk. 2, medfører, at universiteterne kan bestemme, om en bachelorstuderende kan indskrives på en mindre del af en kandidatuddannelse samtidig med, at bacheloruddannelsen gennemføres og bestås.

Den anden ændring i § 36, stk. 1, medfører, at universitetet kan udmelde studerende, der ikke har været studieaktive i mindst 1 år.

Læs adgangsbekendtgørelsen 2010(pdf).

Læs følgebrevet til universiteterne(pdf).

Se samlet nyhedsoversigt
Sidst opdateret 31.05.2010 kl. 11.52
Til toppen