Orienteringsmøde om ESCO-pilotprojekter
25.03.2010 EnergiTre ESCO-projekter iværksættes
ESCO er en forretningsmodel til at skabe energibesparelser. Metoden har tidligere været anvendt med succes i USA og Sverige. Nu iværksætter Universitets- og Bygningsstyrelsen tre pilotprojekter herhjemme.
I 2010-11 vil vi gennemføre tre forsøg med ESCO-forretningsmodellen. Det første er på Syddansk Universitet og bliver sat i udbud allerede i første halvår 2010. De to andre forsøgsprojekter bliver gennemført på Københavns- og Roskilde Universitet umiddelbart herefter.
Er resultaterne fra pilotprojekterne gode, regner vi med at gennemføre flere ESCO-projekter på universiteterne i fremtiden .
Hvad er ESCO?
ESCO står for Energy Service COmpany. I et ESCO-projekt indgår styrelsen et samarbejde med en privat ESCO-partner om realisering af energibesparelser. Det særlige ved ESCO-ordningen er, at ESCO-partnerene garanterer for de fundne energibesparelser, og at de fundne energibesparelser finansierer gennemførelsen af projektet.
Det er smart, for på den måde kan man spare på energien, uden at det koster nogen noget. Energibesparelserne finansierer simpelthen sig selv.
Vil du vide mere
- Invitation til orienteringsmødet (pdf)
- Forhåndsmeddelse om udbuddene af ESCO-projekter
- Læs mere om ESCO-projekter på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside
Kontakt
Nærmere oplysninger om ESCO fås hos chefkonsulent i Universitets- og Bygningsstyrelsen kontakt Jens Rømer Olsen på email jro@ubst.dk eller tlf. 3395 1251.


