Videre til indhold | Videre til menunavigation

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

EU Kommissionen har etableret et Europæisk Institut for Innovation og Teknologi, med hovedkontor i Budapest.

Baggrund

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) skal initiere nogle markante netværk, de såkaldte videns- og innovationssamfund (KIC), som kan fremme sammenhængen mellem forskning, innovation og uddannelse på områder, som har væsentlig betydning for den europæiske konkurrenceevne.

Tre hovedområder

Bestyrelsen for EIT har besluttet, at der primo 2010 vil blive givet bevilling til to til tre KIC på områderne

  • bæredygtig energi
  • fremtidens informations- og kommunikationssamfund
  • forebyggelse af og tilpasning til klimaændringer

Finansiering

Et KIC kan omfatte aktiviteter, som går på tværs af de 3 områder. Det foreløbige EIT budget for perioden 2009-13 er 300 mio. EURO. EIT vil som udgangspunkt maksimalt finansiere 25 % af ikke nærmere specificerede dele af et KICbudget.

Den resterende finansiering forventes at komme fra andre kilder, herunder EU, nationale fonde og de deltagende institutioner og virksomheder. Bestyrelsen fremhæver, at fremragende ansøgere, anerkendt som innovative og rationelle, vil have de bedste chancer. I udvælgelsesproceduren vil EIT-sekretariatet på alle måder støtte de bedste ansøgere.

EIT har endvidere anmodet om tilkendegivelse fra ekstperter, som kan evaluere de indkomne forslag til KIC.

Yderligere oplysninger findes på EIT's hjemmeside eit.europa.eu.

Fakta

Forslag om etablering af et KIC skal indsendes torsdag den 27. august 2009 kl. 17.00.

Sidst opdateret 27.08.2010 kl. 14.37
Til toppen

Kontaktinformation

Anders Korsgaard Forskningskonsulent Telefon: 3392 9923 E-mail: