Efter- og videreuddannelse
Universiteterne udbyder forskellige former for efter- og videreuddannelse indenfor en række fagområder, herunder humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab, teknisk videnskab og jordbrugs- og veterinærvidenskab.
Erhvervsrettet og forskningsbaseret uddannelse
Universiteternes efter- og videreuddannelser er erhvervsrettede forskningsbaserede uddannelser rettet mod den voksne befolkning. De er typisk tilrettelagt på deltid, så man kan videreuddanne sig sideløbende med, at man arbejder.
Masteruddannelser udbydes af universiteterne og er en del af videreuddannelsessystemet for voksne. Masteruddannelser godkendes af Akkrediteringsinstitutionen.
Masteruddannelser er også omfattet af reglerne om deltidsuddannelse og finansieres delvist ved statstilskud, delvist ved brugerbetaling.
Universiteterne udbyder også efter- og videreuddannelse som indtægtsdækket virksomhed. Disse uddannelsestilbud er finansieret ved fuld brugerbetaling
Alle otte danske universiteter udbyder masteruddannelser enten alene eller i samarbejde med andre universiteter.
I den blå boks til højre med overskriften "Læs også" finder du link til en oversigt over alle godkendte masteruddannelser. Der indgår enkelte uddannelser i oversigten, som er under afvikling. Der kan stadig være studerende på uddannelserne, der er under afvikling, men der optages ikke nye studerende.


